Hjælp dit barn til at se bedre
Hjælp dit barn til at se bedre – før-skole syn
Hele dit barns udvikling afhænger af, hvor godt det har lært at udvikle sit syn.
Det er vigtigt at forstå forskellen på synet og det at se. Optometrister definerer syn som øjnenes reaktion på lys, der skinner ind i dem, og det at se som en indlært proces, fra hvilken der opstår en forståelse af, hvad der ses, hvor det er og hvordan, der skal reageres.
At lære at se involverer øjnene og hænderne, ja faktisk hele kroppen, og personen lærer at koordinere alle dele som et “hold”, at samle og bearbejde informationer gennem syn, følelse og lokalisering, og at gemme informationerne til senere brug som mønstre for muskelreaktioner og handlinger.
Betydningen af at se godt kan ikke overvurderes, for hvordan dit barn lærer at udvikle sit syn har betydning for hele barnets udvikling – også med hensyn til hvor godt barnet er til at lære – både nu, men også senere i skolen.
Eftersom op til 80% af indlæringen foregår gennem synet, kan evnen til at se påvirke hele barnets intelligens.
Børnepsykologer har fundet, at et meget klogt barn, som har uopdagede synsproblemer, eller som ikke har fået den tilstrækkelige indlæring, kan virke mentalt langsom eller følelsesmæssigt forvirret. Et barn ved kun hvad, det ser og ikke hvor godt, det ser. Derfor kan et barn med synsrelaterede indlæringsproblemer måske ikke forstå eller fortælle om problemet, slør eller dobbeltsyn, eller være i stand til at forklare dets manglende evne til at skelne de meningsløse mønstre, som læreren kalder ord.
Sådanne børn ved ikke, at de ikke kan. Og når de reagerer på denne skræmmende, frustrerende oplevelse med dårlig opførsel, er det ofte adfærden og ikke synet, der får opmærksomhed.
Synet udvikles, som barnet vokser
Alle spædbørn lader til at have nogle perioder, hvor de er bedst til at udvikle specielle evner. Barnets udvikling skrider frem i dets egen hastighed, alt efter om muskler og nerver udvikles hurtigere eller langsommere end “gennemsnittet”. Det ser dog ud til, at børn lærer i en forudsigelig rækkefølge, selvom “timeplanen” for udviklingen af koordinationen mellem øjne og hænder er vejledende, men hvor meget og hvor godt de lærer, i den almindelige rækkefølge af indlæringen, afhænger af den hjælp og de muligheder, du giver barnet.
Hvad du kan gøre
Ved fødslen har barnet kun lyssansen, men lige fra det første øjeblik lærer barnet af sine synsoplevelser, så flyt dit barn til forskellige værelser og forskellige lysforhold. Undgå ekstremer såsom at have barnets ansigt i skarpt lys eller direkte sollys.
Nærm dig barnet fra forskellige vinkler, medens du taler til det. Barnet vil hurtigt lære at vende sig efter lyden af din stemme. Spædbørn lærer også at identificere de lyde, de hører, hvilket ikke er nogen nem opgave. Børn behøver den sikkerhed, der ligger i at høre kærligheden i din stemme, ligesom de behøver din kontakt og berøring.
Én måned gammelt kan dit barn kortvarigt følge en genstand, som bevæger sig over dets synsfelt. Men barnet har måske endnu ikke udviklet den nødvendige muskel-kontrol til at undgå at skele.
3 måneder gammelt vil dit barn måske reagere, når det ser dit ansigt, men det kender dig stadig kun helt på din stemme og berøring og bliver helt god til at fornemme dit humør heraf.
Nu er det tid til at hænge en lys uro op over barnets seng, for barnet har brug for den synsoplevelse, der er involveret i at iagttage den. En uro hjælper også til at udvikle dybdeopfattelse: Evnen til at se genstande i rummet som tre-dimensionelle og bedømme afstande. Når de små knyttede næver åbnes, og hænderne vinker med strakte fingre, er barnet parat til at gribe om ting.
I 6-måneders alderen begynder barnet at undersøge de ting, det får fat på med et åbenbart formål – med øjne, hænder og munden. Dette er at arbejde på en visuel “data-bank” af optagede former og identifikationer. Barnet lærer også, at hænderne er et værktøj: Barnet ser, og hænderne reagerer. Ingen dirigent for et symfoniorkester er nogensinde mere tilfreds end et lille barn, der bevidst rasler sin første koordinationssymfoni.
6 måneder gammelt kan barnet holde en klods, ved 8 måneder én i hver hånd, og i 10-måndersalderen kan det slå dem imod hinanden. Nu kan din lille dirigent nemt forstå “klappe-klappe kage”.
Synet: En håndteringssag
Vi ved, at en blind “ser” med fingrene, men vi glemmer, at vi også lærte at se på den samme måde. Faktisk tager vi stadig hænderne til hjælp hver gang, vi føler på kvaliteten af et materiale, en ny borddug eller grøntsagerne i supermarkedet. Så børnene udvikler også synet, når de føler, slår ting sammen og stopper alting i munden.
At se og at identificere er kun en del af synet, og når barnet begynder at kravle, sætter det skub i den vigtige videre udvikling af færdigheder og synsevner.
Evnen til at bevæge sig forbedres som nervecentrene modnes, men barnet har brug for fortsat øvelse og lære-oplevelser for at kunne udvikle disse evner helt. Barnet træner nu ligeså hårdt som enhver sportsmand for at integrere kroppens bevægelser med synet.
Nu kan barnet holde en genstand og rette begge øjne imod den. Sæt et stykke legetøj godt fast inden for barnets rækkevidde. Bliv ved med at arbejde på det perifere syn (til siderne) ved at få barnet til at se efter dig i forskellige retninger. Børn samarbejder gerne, for specielt nu har de brug for visuel gymnastik, og de vil faktisk få det dårligt, hvis de ikke har ting at se på. Barnets smil, når det ser dig, er et tegn på genkendelse.
I 5-månders alderen kan barnet række ud efter genstande, og i 6-måneders alderen kan det tage fat i genstande. Hvis barnet “overdriver”, når det holder om en genstand, tag den da nænsomt fra barnet. Småbørn kan ikke bevidst give slip på genstande, før de er omkring et år gamle. Indtil da falder tingene ud af barnets hænder, fordi musklerne slappes.
At kravle er en vigtig komponent i udviklingen af omfattende kropskoordination. Også medens barnet kravler og tumler rundt i huset, visualiserer det dets verden – og gemmer visuelle billeder til senere brug. Nu kan dit barn nærme sig genstande, som fanger dets opmærksomhed og studere dem med øjnene, hænderne og munden.
En guldmine i køkkenet
Lad barnet opdage, at køkkenets skabe indeholder mere sjov og indlæring end det meste legetøj. Gryder har både “indeni”, “udenpå”, “nedenunder”, “nede i”, og måske endda et låg. De har mange forskellige former og dele, der passer til hinanden. De kan få låg på, stables, siddes på, puttes på hovedet eller trædes op på.
Med andre ord, de er en guldmine af visuel-motorisk indlæring; så lås rengøringsmidlerne og det, der kan gå i stykker inde, husk afskærmning af køkkenets farlige områder som komfur, maskiner etc. og lad barnet arbejde. Medens du gør dit arbejde ved siden af, kan du lære dit barn ordene i den tre-dimensionelle verden: top, bund, foran, bagved, inderside, yderside, op, ned, her, der, kom og gå.
Lige fra første færd er barnets dag fyldt med timer i rumlige forhold. Når de ser, mærker, smager, skubber, trækker, kaster eller taber de ting, de kan få deres små hænder i, lærer de tre-dimensionelle karakteristika og funktioner. Husk, at selv Galileo lærte, at ting falder ned, da han første gang skubbede sin tallerken på gulvet. Og som dit barn, prøvede han igen og igen, – bare for at være sikker.
Sædvanligvis forbedres barnets evne til at koordinere hænderne og øjnene og bedømme afstande, retninger og hastighed. Du kan hjælpe meget med nogle enkle lege, såsom at trille en bold til dit barn og få barnet til at trille den tilbage.
At kaste med en ballon er også en god øvelse, idet ballonen bevæger sig langsommere end en bold. Få barnet til at “strække” synet ved at række ting til fra forskellige retninger, også fra oven. Børn vil virke gladere med dåser i forskellige størrelser, som passer ind i hinanden end med et smukt stykke legetøj, som bare er der. De vil få stor glæde – og øvelse – af at stoppe små klodser i dåser/spande. De vil have – og behøver – enkle ting, som de kan øve med og lære af.
Tegn på problemer
Nu er det på tide at se efter tegn på problemer, såsom at hovedet lægges på skrå, når barnet ser på ting eller dårlig motorisk koordination. Hvis du har mistanke om, at dit barn har synsproblemer, sørg da for at få barnets syn undersøgt hos en behavioral/adfærds- optometrist. Selv om dit barns øjne ser ud til at fungere udmærket, aftal alligevel tid hos en adfærds-optometrist til en omfattende synsanalyse inden barnets 4. fødselsdag.
Adfærds-optometrister har uddannet sig i behandling af synet, og vil undersøge dit barns synsevner grundigt ved hjælp af udstyr, som omfatter alt fra tilsyneladende simple lege til moderne maskiner. Disse undersøgelser vil også afsløre eventuelle synsproblemer i tide. Hvis der findes tegn på sygdom eller infektion af øjnene, vil din adfærds-optometrist henvise dig til en øjenlæge – en læge, som har specialiseret sig i øjensygdomme, skader og operationer.
Skulle dit barn have brug for hjælp til udviklingen af sit syn, kan din adfærds-optometrist hjælpe med det, der er brug for, – også synstræning til forbedring af “visuelle-motoriske” evner.
Et godt syn er guld værd!!