Viden om syn

Barn med læseproblemer

Når et velbegavet barn har læseproblemer

Øjengener hos børn
Selv børn med normal synsskarphed kan lide af øjengener, der hindrer deres indsats, når de skal lære, og som dømmer dem til fiasko i skolen. Moderen til et sådant barn fortæller, hvordan disse meget almindelige gener kan opdages og rettes – hurtigt og for altid.

Som 12-årig gik Sarah i 6. klasse, en sund, klog og videbegærlig pige med en aktiv hjerne, som kunne løse komplicerede matematikopgaver i hovedet og diskutere menneskets kredsløbssystem i detaljer. Alligevel læste hun langsomt, monotont og besværligt, og det førte ofte til sløret syn og hovedpine. Lektierne tog lang tid, og blev fulgt af udbrud som: “Jeg har læst det og læst det, og jeg forstår stadig ikke det hele”.

Hendes forældre var meget urolige. Sarah skulle være strøget gennem skolen uden problemer, men hendes opgaver fik kommentarer såsom “mangler selvtillid” og “checker konstant sit arbejde”, og hendes resultater i læseforståelsesopgaver/prøver var meget dårlige.

Alle muligheder blev undersøgt. Var Sarah ordblind? Nej, hun havde ikke haft svært ved at lære at læse. Var det en form for hjerneskade? Nej, hun var velkoordineret, med hurtige reaktioner. Kunne det være hendes syn? To grundige synsanalyser med to års mellemrum hos to forskellige læger gav det samme resultat: “Perfekt syn, normal synsskarphed, der er intet galt.”

“Jeg vidste, at der var noget galt med mine øjne,” forklarede hun senere, “men da de blev ved med at sige, at der ikke var noget i vejen, måtte jeg jo være tosset eller dum, – eller begge dele.”

Gode øjne, dårligt syn
Det viste sig, at både Sarah og øjenlægerne havde ret. Sarah har normal synsskarphed, men hendes syn er under gennemsnittet. Hun er et ud af millioner af intelligente, videbegærlige børn – og voksne – som har indlæringsrelaterede synsproblemer, der ofte slet ikke opdages.

Synet er at være i stand til at se, – en funktion de fleste af os er født med. Det at se, er derimod evnen til at forstå, hvad vi ser, og det er en indlært proces.

Sarahs problem er, at hun aldrig har lært at bruge begge sine øjne samtidigt i mere end nogle korte øjeblikke ad gangen. Når hun læser, lukker det ene øje sig, så hun mister ord, sætninger eller hele afsnit.

Sarah ved ikke, hvad det er, der sker. Hun ved kun, at hun ikke kan få nogen mening med det, hun læser. Hendes øjne fokuserer og refokuserer heller ikke automatisk, så hvis hun et øjeblik ser væk fra teksten, mister hun orienteringen. Eftersom det ene øje måske ser på et ord, medens det andet øje ser på et andet, er det ikke underligt, at hun føler sig frustreret, når hun når til bunden af en side.

Sarah prøvede meget hårdt at følge med til læsningen, og derfor fik hun hovedpine og dobbeltsyn. Men ifølge Dr. Robert A. Kraskin – optometrist som har specialiseret sig i behandlingen af disse synsproblemer – er Sarah en undtagelse. “De fleste børn klager sig ikke,” siger han. “Når læseforståelsen falder – og det er ofte et af de første tegn – undgår de simpelthen at læse.”

Børn er kloge, og der kan gå år, før selv de mest opmærksomme forældre bliver klar over, at et barn er holdt op med at læse. Mange børn lærer at høre meget godt efter, at spørge deres venner om hjælp, eller de vælger at “snyde” sig igennem. Men for mange børn er de første gener: Præstationer under det forventede.

Underpræstation
Underpræstation er et usikkert koncept. Du har på fornemmelsen, at dit barn ikke klarer sig så godt, som det burde. Måske er det læreren. Måske er det skolen. Måske er det alderen. Måske er arbejdet for hårdt.

Eller måske er det bare dit ego. Hvad nu, hvis dit barn gør det bedste, det kan på nuværende tidspunkt, og du simpelthen forventer for meget? Denne tvivl får mange urolige forældre til ikke at gøre noget ved problemet, men vente at se, om det bliver bedre.

Desværre findes der ingen simpel rutine-øjentest/synstest i skolerne, som kan afsløre sådanne synsproblemer. De fleste af os må tro på resultatet af den typiske øjentest ved brug af Snellen vægkortet med linjerne af bogstaver, der bliver mindre og mindre. Snellen vægkortet blev udviklet for at teste børns evne til at se tavlen fra de bageste borde i klassen. Og ikke andet.

Det, der kaldes “normal synsskarphed”, er et mål for evnen til at se små genstande. Men synsskarpheden har ikke noget at gøre med evnen til at lære ved læsning. Faktisk ligger børn med øjenkontrol- og koordinaitonsproblemer ofte over gennemsnittet i skarphed.

De ville blive gode jægere, men ikke gode studerende. Vi har alle tendens til at ånde lettet op, når vore børn lærer at læse uden problemer. Det er så det, mener vi. Men de synsevner, der kræves for at lære at læse, er helt forskellige fra de, der er nødvendige for at kunne læse lange tekster skrevet med relativ lille skrift – og god forståelse.

I mange tilfælde viser synsproblemer sig omkring det fjerde skoleår ved, at læseforståelsen og arbejdsindsatsen falder. Man har fundet, at højdepunktet er mellem 8½ og 11 år; men mange børn er gode til at kompensere for deres manglende evner i flere år. Der er eksempler på unge mennesker, som afsluttede gymnasiet med de bedste karakterer, for derefter at opdage, at de ikke kunne klare læsekravene på universitetet, som er 5 gange større.

Langsom-læseres synsproblemer
Man mener, at hver sjette barn er to eller flere klassetrin bagud i læsning. Optometrister finder, at 80% af disse “langsom-læsere” har problemer med øjenkontrol og koordination. Forældre og lærere mener måske, at børnene er dovne, umotiverede, opmærsomheds-krævende eller “dårlige elever.” Børnene kommer ofte til den konklusion, at de er anderledes eller dumme og hopper måske fra, ikke bare fra skolen, men også fra et fuldt udbytte af livet. 90% af denne type problemer kan “helbredes” – hurtigt og for altid!

Et mirakel? Nej, egentlig ikke – selvom ordet “mirakel” er nærliggende, når man ser resultaterne af behandlingen. Miraklet opstår/kommer/opnås gennem synstræning og det udføres af optometrister overalt. Synsterapi har eksisteret i flere år, og dog kender kun få af os til det.

Synsterapi-mirakler
Optometrister, som giver synstræning, kan fortælle om den ene succes-historie efter den anden. En optometrist kan fortælle om en dreng, som gik til både læge, læsespecialist og psykiater i mange år for enorme summer, og til sidst blev han hjulpet af få måneders synstræning.

Sarah træner sammen med tusind andre børn og voksne sit syn på en synstræningsklinik. Hendes problemer var heldigvis ikke usædvanlige, og de var nemme at behandle. Hendes “recept” var træning en gang om ugen i fire måneder.

På en måde begyndte træningen allerede den dag, hun blev undersøgt og fik at vide, at der var noget galt, og at det kunne behandles. På hjemvejen fortalte hun sin mor, at nu vidste hun i det mindste, at når hun havde problemer i skolen, var det ikke, fordi hun var dum. Hendes opfattelse af sig selv blev forbedret, men det må tilføjes, at det gjorde hendes læsning ikke. Hertil havde hun brug for synstræning.

Hvad sker der i synstræning? Til at begynde med får patienten at vide, hvad det er, øjnene gør forkert, og hver patient får et individuelt træningsprogram til at rette de dårlige vaner.

Sarah havde sin første træningstime i september, hvor hun fik nogle øvelser, som hun skulle udføre derhjemme hver dag.I den første uge hun tvang sine muskler til at gøre, som de burde have gjort hele tiden, var det ubehageligt. Og hun var ked af det, fordi træningen ikke hjalp lige med det samme. Men så i november sagde Sarah med et grin: “jeg har lige læst mine historie-lektier, og jeg forstod det den første gang.”

Inden for den næste måned blev Sarahs fremskridt synlige for enhver. Hun kunne gøre sine lektier færdige uden træthed eller frustration. Hendes forståelse og selvtillid forbedredes utroligt. Hun begyndte at se efter bøger, hun kunne læse for sjov.

Det er sandelig et mirakel, men det er ikke sket uden hårdt arbejde fra Sarahs side. Sarah har udført mange forskellige øvelser, nogle hvortil hun havde brug for familiens hjælp. Nogle af øvelserne gør hun stadig, nogle er blevet forkastet, medens andre er blevet lavet om efter, at hendes behov har forandret sig.

For eksempel brugte Sarah uger på bogstav-“tracking”. Til denne øvelse fik Sarah en side med opfundne ord uden mening på linier ligesom i en bog. Hun skulle så følge linierne med en blyant og tegne en cirkel rundt om bogstaverne i alfabetisk rækkefølge. Denne øvelse var på tid, og hver uge blev bogstaverne mindre.

Til en anden øvelse skulle Sarah bruge “flippers”: To sæt linser i ét stel. Der var et positivt sæt, som forstørrede tingene, og et negativt, som fik ting til at se mindre ud. Så skulle hun læse, først gennem det ene sæt linser og så gennem det andet. På denne måde trænede hun øjnenes evne til at fokusere og refokusere uden at “miste” tid.

Disse og andre øvelser er udviklet til at gøre Sarah klar over, hvornår hendes øjne ikke samarbejder. Med en lille indsats kan hun nu få sine øjne til at følges ad som et hold. Og med daglig øvelse gør de det hurtigere og hurtigere. Til sidst vil den koordination, der nu kræver en bevidst indsats, ske helt ubevidst og automatisk.

Opdagelse af synsproblemer
Mange familier går fra læge til læsespecialist til speciallærer og specialskole – og bruger forgæves dyrebar tid og penge i forsøget på at finde ud af, hvorfor deres barn ikke kan lære. I de fleste tilfælde kan disse problemer opdages meget tidligt af de, der kender barnet bedst: Forældrene.

Hvad skal man kigge efter? Hvis et ellers klogt og nysgerrigt barn ikke kan lide at læse, og der ikke er fysiske problemer,så er det tid til en visuel funktionstest.

Tegn på synsbesvær

• Bøger holdes meget tæt på øjnene – kun 15-20 cm
• Siderne tælles inden læsning, og kun korte stykker overvejes
• Hovedet bevæges frem og tilbage under læsning, i stedet for kun øjnene
• Fingrene bruges som pegepind ved læsning
• “Subvocalisering” under læsning, som er mumlen eller lydløs bevægelse af læberne
• Klager over slør, dobbeltsyn eller hovedpine
• Kort opmærksomhedsvidde under læsning, barnet bliver hurtigt træt
• Lektier tager meget længere tid, end de burde
• Barnet lader til at læse godt nok, men husker kun små bidder eller har kun lille forståelse, hvorimod barnet kan huske næsten alt, hvis materialet læses højt
• Barnet er velkoordineret men har problemer med boldspil (tennis, rundbold, fodbold)
• Skolearbejde, som indebærer meget læsning, såsom historie og dansk, er svært, medens matematik og fysik læres nemt.

Hvis du har konstateret mere end et af de nævnte problemer, er det på tide at få en undersøgelse hos en behavioral optometrist, som giver synstræning.

Et godt syn er guld værd!!