Arbejdslinser
Et plus til dig – arbejdslinser
Har du efter lang tids nærarbejde oplevet:
- dine øjne bliver trætte og er ømme, klør, løber i vand, brænder
- gør ondt
- skriften bliver utydelig, ordene kommer ind og ud af forkus
- når du ser op fra dit nærarbejde, bliver omgivelserne slørede
- fordobling af ord
- hovedpine, ondt i maven, kvalme
- Disse er nogle af de tegn, der antyder synsstress.
Vores syn er til at se langt med
Det er først i den senere historie, at mennesket har brugt øjnene til vedvarende nærarbejde. I modsætning til vore forfædre, som forlod sig på deres afstandssyn i kampen for at overleve, bruger vi mere og mere tid på længere varende nærarbejde. Det menneskelige synssystem er ikke beregnet til dette. Det konstante pres fra at prøve at udføre nærarbejde i længere perioder har sin pris. Resultatet kan blive, at synssystemet, som omfatter hjernen, øjnene og samordningen mellem disse, reagerer med tilpasning, undvigelse eller stress-symptomer.
Undvigelse
I forsøget på at reducere eller fjerne stressfulde tilstande vil kroppen prøve at undgå de opgaver, som giver stress. Det er næsten automatisk enten at “kæmpe eller flygte”, når der opstår trusler. Hvis synet bestemmer sig for at “flygte”, undgår vi nærarbejde såsom læsning, computer- og syarbejde, bogholdning og andre længerevarende næraktiviteter.
Smerte og tilpasning
Ofte lader vi os dog ikke mærke med kroppens signaler. Vi “kæmper” for at fuldende opgaven. Enten opstår der en tilpasning, eller symptomerne bliver mere og mere intense.
Ved tilpasning udvikles der forandringer i synet. Hjernen vil måske udelukke signalerne fra det ene øje, et øje vil måske skele, du vil måske lægge hovedet på skrå, flytte for tæt på arbejdet, skele eller dække det ene øje til, blive mere nær- eller langsynet og generelt blive mere anspændt for at tvinge dig selv til at se og fuldende opgaven.
Plus-linser som arbejdslinser
Arbejdslinser bruges til at reducere synsstress. De kan både være enkelt styrke eller bifokale linser. Efter en grundig synsanalyse bestemmer adfærdsoptometristen den rette styrke og type til brugen. Selvom linsen ofte ikke retter de underliggende problemer hjælper de til at “lægge synssystemet til rette” og lade øjnene fokusere hurtigere og nemmere og udføre nærarbejde i længere perioder.
Fordele ved arbejdslinser
Optometrister har brugt arbejdslinser gennem flere år. Samtidig med at de giver en tydelig lettelse af stressgivende symptomer, kan der også ske en generel forbedring af synsskarphed, komfort og synseffektivitet. Øjnene bliver mere afslappede, hvilket fører til bedre læsefærdigheder og hukommelse. Flere informationer kan opnås på mindre tid med større effektivitet.
Synsanalysen
Din optometrist kan fortælle, om du har brug for arbejdslinser. En grundig analyse viser, hvor klart du ser, hvor godt dine øjne samarbejder, og hvordan dit syn klarer krævende opgaver. Hvis det er en fordel, vil optometristen ordinere de rette linser.
I nogle tilfælde kan arbejdslinser ikke løse problemerne alene. Der er mange synsfærdigheder involveret, når vi bruger vores øjne. Udover de nødvendige linser, vil en synsanalyse måske vise, at du har brug for mere intensiv behandling i form af synsterapi. Synsterapi er et synsprogram, som udvikles og tilpasses individuelt.
Fordele ved linser og synsterapi
- Forbedring af øjenbevægelser og samarbejde mellem øjnene.
- Forbedring af dybdeopfattelsen.
- Forbedring af evnen til at “blive ved” med koncentreret nærarbejde.
- Større opmærksomhed i det perifere synsfelt. Det “store billede” ses nemmere.
- Forbedring af fleksibiliteten af fokusering, når opmærksomheden flyttes fra fjern til nær og fra nær til fjern.
- Forbedring af reaktionstid.
Et plus til dig
Gennem den specialiserede behandling hos en optometrist kan du lære at håndtere dit synsstress, så du kan arbejde hurtigere og mere vedvarende uden gener.
Gå til din optometrist årligt.
Et godt syn er guld værd!